Hvad er 4-hjulsudmåling?

En 4-hjulsudmåling kaldes også for sporing af hjul, og det er en proces, hvor en mekaniker sikrer, at alle dæk på bilen er placeret korrekt. Dine hjul på bilen kan fra tid til anden ændre retning. Hvis du eksempelvis har ramt en kantsten, kan det være med til at forskyde hjulretningen. Det er denne fejl, som bliver udbedret under en 4-hjulsudmåling.

Hos Bilhuset i Fuglebjerg har vi stor ekspertise, når det kommer til sporing af dæk. Du skal derfor ikke tøve med at kontakte os, hvis du er i nærheden og behøver hjælp. Du kan let booke en hurtig tid til 4-hjulsudmåling hos os via AutoMesters hjemmeside. Vores værksted vil være et oplagt valg, hvis du bor i Næstved, Skælskør, Korsør, Slagelse, Sorø eller Ringsted.

Hvorfor er sporing af hjul nødvendigt?

En sporing af dine hjul er vigtig, fordi det sikrer en ensartet slitage på alle fire dæk. Hvis hjulene sidder skævt, vil det give et øget slid. Derudover sættes brændstofs-forbruget i vejret, da hjulene vil give mere modstand under kørsel. Ved at få foretaget en 4-hjulsudmåling får du dermed en langt bedre brændstofs-økonomi. Det er specielt vigtigt, hvis du har en elbil, da sporingen understøtter en lang rækkevidde.

Men 4-hjulsudmåling er ikke kun gavnligt for pengepungen. Ganske enkelt kører bilen langt mere behageligt på vejen, når den ikke hele tiden trækker ud til siden. Derfor er det en god idé at få tjekket, om du har behov for en 4-hjulsudmåling. Hos Bilhuset i Fuglebjerg laver vi sporing på alle biltyper året rundt

Hvornår er det tid til 4-hjulsudmåling?

Det kan være rigtig svært for det utrænede øje at vurdere, hvornår det er tid til en 4-hjulsudmåling.

I virkeligheden er det de færreste, der bemærker, når bilens dæk er skæve. Men hvis du aktivt lægger mærke til det, vil du måske opleve, at bilen trækker til den ene side under kørsel, eller rattet står skævt, når du parkerer. Hvis det er tilfældet, er det blevet tid til en sporing af hjulene.